Vores hunde












Om os




Historie


Inden vi fik schipperke, havde vi schæferhunde og opdrættede schæferhvalpe.
Kort tid efter at vi havde lært hinanden at kende, fik vi Puk, som desværre blev kørt ned.
Vi købte så en ny Puk 2. fra en annonce i avisen. Det var noget af et fejlkøb, og vi måtte aflive hende, da hun var 8 måneder.
Vi trænede i Schæferhundeklubben, og de anbefalede en tæve, Birka, som var 8 måneder. Hun var bare det helt rigtige, og blev trænet og udstillet og nåede at få 5 kuld hvalpe.
Bent fik en hanhund ved navn Magister, og vores kennel er opkaldt efter ham.

Vores schipperkeeventyr startede med Bolette, der mest var købt som hyggehund; men hun klarede sig rimeligt godt på udstillinger.
Efter et års tid fik vi King som formidlingshund.
King måtte vi desværre skille os af med igen, men nu havde vi fået blod på tanden og importerede Waylon fra Alabama. Da Waylon ikke var mere, blev vi igen tilbudt en 'overflødig' hanhund, nemlig Chap.

Vores kontakt med udlandet startede i 1997, hvor vi via Internettet kom i kontakt med Bette Wynn, som solgte os Waylon.

Senere fik vi en speciel bestilling på en hvalp, som skulle bruges til eftersøgning på vand.
Vores datter, Mette, rejste over til Delaware med Ouija, som desværre blev kørt over.
Derfor bestilte de en ny tæve efter Star; men da der kun kom hanner, endte det med at de købte Star.
Vores yngste datter, Birgit, skulle så rejse over med hende; men det endte med at jeg rejste med.

Efterhånden har vi solgt hvalpe til Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz og en rejste med familien til Canada.
Mange af hvalpekøberne har vi senere haft kontakt med, og Birgit og Mette har rundt i Europa sporet afkom efter vores opdræt.